Børnegudstjenester
2 gange hvert halve år har vi spaghettigudstjeneste i Nicolaihuset. Det er en hel gudstjeneste, som varer ca. 1 time specielt tilrettelagt for børn. Efter gudstjenesten er der spisning.
Der er fest og farver og det er super sjovt.
Der er alle de elementer, som vi kender fra den almindelige gudstjeneste (med bønner, læsning, sange og "prædiken") men tilrettelagt i børnehøjde. Der kan også være kor, drama, leg og dans, så vi lover, det ikke bliver kedeligt.
Gudstjenesten er målrettet børn i alderen 3-11 år.