Højskoleaftener i Sct. Jørgens Kirke

 


Under overskriften ´Forskellighed gør levende ´ Vil vi sige velkommen til Sct. Jørgens Kirkes Højskoleaftner - Foredragene finder sted i kirkens konfirmandsal: Havsteenstuen samt i selve kirken. Du finder os på Kirkebakken 21, Aabenraa.

Alle er velkomne og det er gratis at deltage, kaffe og kage koster 25kr.

 

Praktisk
Møderne er åbne for alle, det er gratis at deltage og der er mulighed for at købe en vand/øl i pausen.


Foredragene tilrettelægges af et højskoleaften-udvalg, der består af:
Formand: Sognepræst Thomas Nedergaard - E-mail: thne@km.dk

Øvrige medlemmer: Kirsten Meisner, Uffe Fløng, Astrid Metelmann, Helle Vogensen & Karen Mach Rasmussen

 

Hvorfor højskoleaftener i en kirke?
Forskellighed gør levende

De talere, Højskolen indbyder, er først og fremmest valgt efter det kriterium, at de har noget på hjerte, ikke efter, om vi nu også tror, vi kan være enige med dem eller ej. Grundtvig talte om frihed for Loke såvel som for Thor.

Hermed mente han ikke en grænseløs tolerance, gående ud på, at de begge havde ret i alt hvad de sagde. Men at alle har ret til at komme til orde. Som bekendt kan man hverken tilslutte sig eller tage afstand fra noget, som man ikke har hørt.

Ud fra dette indkalder vi en række foredragsholdere, som hver især repræsenterer noget af det, vi mener, rører sig i tiden - enten til tilslutning eller til modsigelse, men aldrig til ligegyldighed! Derfor lægger vi også vægt på det frie ord efter foredragene. 

Som bekendt gør enighed stærk. Men forskellighed gør levende. Og det er først og fremmest en levende forening, vi ønsker at være.

 

Foreningens baggrund

Tirsdag den 17. marts 1987 afholdt Sct. Jørgens Højskoleforening stiftende generalforsamling på Folkehjem. Dette skete som en naturlig følge af de foredragsrækker, der helt tilbage til 1970'erne havde fundet sted i Sct. Jørgens Præstegård. I vedtægterne slås det fast, at foreningens formål er at arrangere folkelige og kirkelige foredrag med videre. 

Det er på disse mange gode foredrag, at vi nu som underudvalg under Sct. Jørgens Kirke vil drive Højskoleaftnerne videre. Tiden er i den grad til god uenighed.   

 

Hent folderen for 2024 - 2025 her