Tumlingesalmesang
Kom og vær med til TumlingeSalmesang
Onsdag den 8. januar 2025 klokken 16.15 - 17.00 i Høje Kolstrup Kirke
Er dit barn blevet for stor til Babysalmesang, så kom med her.
TumlingeSalmesang er en hyggelig lille time, hvor vi fylder kirken med sang, dans, og latter. Vi synger salmer, børnesange, rasler med rasleæg, leger med vores store himmel, hører måske fortællinger og danser sammen, og der er plads til både det stille og det vilde.
Vi bygger videre på sangene og legene fra babysalmesang, men tilpasser dem så de passer bedre til lidt større børn. Vi laver fagter, rim & remser, leger med rasleæg og hvad vi ellers kan finde på.
Programmet vil være stort set det samme fra gang til gang, da genkendelse er vigtig.
I TumlingeSalmesang bruger vi sange og musik til at skabe fællesskab og oplevelser mennesker imellem. Stemningen er uformel og afslappet, der er fokus på genkendelighed og tryghed, og der er plads til alle.
Vores mål er at styrke børnenes naturlige musikalitet og motorik på den enkeltes præmisser, mens barnet leger og får en fortrolighed til kendte salmer og kirkerummet.
Forløbet er tilpasset børn i alderen ca. 1-3 år.
Det er gratis at deltage, du behøver blot at tilmelde dig her
Næste runde begynder:
Onsdag den 8. januar i Høje Kolstrup Kirke
Onsdag den 23. april i Sct. Nicolai Kirke